Rover, Senior og Familielejr

Ås-lejren er mere end bare én lejr.  Der bliver også en Roverlejr med deres egne aktiviteter, en Seniorlejr – uden ledere –  som er et fristed for alle seniorerne og ikke mindst en Familielejr hvis nogen gerne vil have familien med

Hvis du ønsker at bo i en af vores underlejre så kan du få mere information her

Deltag i Roverlejren sammen med din klan, et par spejderkammerater eller alene. I løbet af ugen udbydes der forskellige voksen-spejderaktiviteter. 

Info herom og tilmelding kommer senere

Du skal da klart med på årets fedeste seniorlejr, en uge med sjov og spas, fede oplevelser og tonsvis af seniorer fra hele landet. Vi kommer til at blive en lejr i lejren… med det menes der, at vi kommer til at ligge for os selv MEN er stadig en stor del af Ås-lejren.

Sidste gang havde ca 100 glade seniorer fra hele landet fundet frem til Ås-lejren, så kom og vær med til at genskabe den fede lejrstemning fra 2016. Du kan komme alene eller tage hele din senior-patrulje med. Vi har plads til alle. Det er IKKE et krav at man skal være flere sammen for at deltage, I kommer til at lave mad og spise sammen. Det eneste I skal medbringe er jer selv, almindelig lejrudstyr og et telt, så har vi resten.

Ting du kan forvente på lejren:

– Senior hygge

– Sjove og spændende senior oplevelser

– At møde nye venner, måske for livet

– En lejr kun for seniorer

– Skralde kartofler til mange (dog ikke alene)

– Nye og udfordrende aktiviteter

Så kom frisk og få en oplevelse for livet.

Familielejren på Ås-lejren, er der hvor du kan sætte dit telt op som medlem af staben, hvis ikke du har en tilknytning til en gruppe på selve lejren. Hvis du, som medlem af staben, har hele familien med, så er der også mulighed for at sætte en campingvogn op.

Man kan tilmelde sig familielejren under fanebladet Tilmelding