Lejrsangen
Så er vores lejrsang udgivet og tilgængelig her på siden. Den hedder På Åslejr ’24 og er skrevet af Jens Nielsen.
Del den meget gerne i gruppen så alle kender den på lejren. Jo mere vi kan synge med til lejrbål, jo sjovere er det
Teksten til lejrsangen finder du HER
Når man tjekker ind på lejren får alle grupper en velkomstkuvert og i den vil der blandt andet være et klistermærke med teksten til sangen, til at sætte i sangbogen. Der vil være en til alle i gruppen
Hvis det ønsker, så kan man også få noderne som klistermærke til sangbogen
Hele sangen findes HER i mp3 udgave, lige til at spille hjemme i gruppen
På Ås-lejr ’24
Nu er der ved de tider
hvor alle ta’r afsted
hvor rygsækken bli’r pakket
Lommelygten? Den skal med!
afsted til Thorup Hede
afsted med knøs og tøs.
Vi samles i en uge
Og nu går det altså løs.
På Ås-lejr ’24
(og så’ det ikk’ engang lyv)
De fire elementer får vi skruet op på syv
Med spejderi i top
og venskab uden stop
Det’ ren besked
Det’ kærlighed på Ås-lejr ’24
Kom, flyv ballon og drage
papirfly og raket
og er du til det blide
ka’ vi ta’ en pult så let
Og rundt på GPS-løb
mens jorden skælver dér
Vi klatrer højt i træer
bygger huler hist og her
På Ås-lejr ’24
…..
Vi leger lidt med ilden
Lanterner er win/win
Vi bygger os en sauna
koger mad og støber tin
Vi bygger oss’ en flåde
til både damp og luft
Og glidebane-vandrundbold
er sjovt og våd fornuft
På Ås-lejr ’24
…..
Tekst: Jens Nielsen, 2024
Musik: Jens Nielsen, 2023