Spejdergården

Spejdergården er den største hytte hvor der er plads til mange overnattende. 

Spejdergården er den største lejrbygning på Spejdercentret Thorup Hede. Der er brikse/senge til 32 personer, dog hvis alle ryghynder tages i brug på gulv, så er der i alt plads til 48 personer.

De 32 pladser er fordelt på 5 soverum i stueetagen med henholdsvis 4, 5 og 8. På 1. sal er der 2 soverum med hver 5 pladser. Ligeledes ovenpå et opholdsareal med 3 sovepladser. Resterende 16 er med ryghynder på gulv, se billederne.

Der er service til 50 personer.

I køkkenet findes: opvaskemaskine, gaskomfur, ovn, kaffemaskine, elkedel, køleskab og fryser.

Der er 3 toiletter med bruser.

Spisesal/opholdsrum er med 4 mands borde.

Der er adgang til trådløs internet over hele Spejdergården.

Når man lejer Spejdergården, har man adgang til af benytte centrets område til aktiviteter.

Lej center ved af kontakte udlejningskontoret. Eller udfyld formularen her på siden.

Der er billeder og en oversigt over spejdergården længere nede på siden her.

Book Centret

Vælg område

2 + 9 =

Udlejning – Værd at vide

På Spejdercentret Thorup Hede har vi gennem mange år haft et reglement, som hedder “værd at vide”. Det er egentlig blot en række vigtige informationer man skal kende til , når man bevæger sig på Spejdercentret Thorup Hede.  

Ledere: Den ansvarlige leder skal være fyldt 20 år og skal deltage i opholdet. Lederen er personlig ansvarlig for ødelæggelser m.v.

Alment: Af hygiejniske grunde skal hver deltager medbringe et lagen til at lægge over madrassen.

Opvask: Klude, viskestykker og opvaskemiddel + toiletpapir og håndklæder til toiletterne skal medbringes.

Affald: Fyldes i containerne.

Skader: Lejeren vil blive afkrævet erstatning for evt. ødelæggelser og beskadigelser.

Færdsel: Af hensyn til de omkringboende, må færdsel udenfor lejrens område kun foregå ad veje og stier. Skoven nord for lejren må benyttes, men alm. regler for ophold m.v. i skoven skal følges. Vis hensyn overfor naboer og natur. Hvis man lejer i perioden, hvor der er chance for sne, og vejen måtte være ufremkommelig, så er det udlejer uvedkommende.

Flytning af inventar: Borde og stole i opholdsstuen må flyttes, men lad venligst være med at trække/skubbe dem – Løft dem! – Borde og stole skal sættes på plads ved afrejse.

Brænde: Der er brænde til lejrbål i brændeskjulet. Lejrbål skal afholdes på bålpladserne.

Afrejse: Før lejren forlades, skal der foretages en grundig rengøring. Der er rengøringsartikler på lejren. – Se i øvrigt opslag på lejren.

Varme: Varmepumpen må ikke afbrydes. Elradiatorer tændes og slukkes på relæ i baggang. – Slukkes ved afrejse. Ved afrejse skal alle indvendige døre stå åbne!

Rengøring: Der kan tilkøbes slutrengøring – bestående af gulvvask og rengøring af toiletter, men lejerne skal selv rydde op og feje før afrejse. Pris 2000 kr.

Hvis lejer selv gør rent og det ikke er tilfredsstillende, vil der blive gjort rent, og der vil tilgå lejer en regning på forbrugt tid à 300 kr./time.

Salg: Der kan købes (selvbetjening) forskellige ting med Thorup Hedes logo. 

Det er vort håb, at ovennævnte regler og anvisninger må blive efterlevet, og at der altid på ”Spejdercentret Thorup Hede” må herske en god orden og tone.

Spejdercentret ønsker alle en god lejr.

Lokale fordeling:

A: 5 Senge

B: 4 Senge

C: 8 Senge

D: 5 Senge

E: 5 Senge

F: 5 Senge