Ønsker du at bo i en af vores underlejre, så kan du få mere information her

Seniorlejr

Seniorlejren på dette års Ås-lejr bliver en kæmpe fælles lejr hvor alle spejdere i alderen 14-17 år kan tilmelde sig. Man kan uden problemer tilmelde sig som gruppe eller alene, da staben sørger for I bliver blandet i patruljer på kryds og tværs, så I kan gå hjem med en masse nye venskaber efter en uge på lejr.

I seniorlejren går vi ind for fællesskab, så vi bygger et kæmpe spisebord, laver fælles mad og har en stor teltlejr, så der mulighed for at lære så mange at kende som muligt.

Prisen for at tilmelde sig seniorlejren er dyrere end for de andre. Dette skyldes at I betaler for mad på forhånd, hvor grupperne selv skal gøre det senere, så prisen forventes at blive det samme. Staben fordeler jer ud på en masse fede aktiviteter i løbet af ugen.

Praktisk:

Man skal medbringe eget telt, eller snakke sammen på forhånd med andre, om en ledig soveplads i et telt, så vi er sikker på at der er plads til alle. Hellere for mange telte end for få.

Alle aktiviteter, for dem der er tilmeldt seniorlejren, bliver arrangeret af de ansvarlige for seniorlejren. De sammensætter et fantastisk aktivitetsprogram som passer til de enkelte dage. Den enkelte senior skal derfor ikke tilmelde sig aktiviteter på hjemmesiden.

 

Program for seniorlejren kommer senere

Pris:

Prisen for Seniorlejren er 1325 kr incl forplejning.

Tilmelding til seniorlejren:

I skal tilmelde jer i tilmeldingen “Gruppetilmelding incl T-shirt”.

Når I bliver tilmeldt sammen med eller gennem egen gruppen betyder det IKKE at I skal bo sammen med dem. I skal selvfølgelig bo i seniorlejren. 

At tilmeldingen foregår via gruppetilmeldingen er for at lejrledelsen evt kan komme i kontakt med en “voksen” i jeres gruppe ved evt tilskadekomst osv

Giver tilmeldingen anledning til spørgsmål, så er I meget velkommen til at kontakte styregruppen HER  

Roverlejr

Hvem – Hvad – Hvor?

Roverlejren er for spejdere, rovere og ledere over 18 år, der gerne vil deltage på Ås-lejren som alm. lejr deltager. Man kan tilmelde sig Roverlejren som gruppe eller som enkeltpersoner. Vi er alle med til at planlægge og stå for aktiviteterne i roverlejren og bidrager med det vi hver især kan til fællesskabet. Roverlejren følger Ås-lejr programmet med nogle enkelte afvigelser så som roverbanket og bil-o-løb.

Sted: Frodes mark

Roverlejr ansvarlig: Camilla H. Nielsen mobil: 25110809 e-mail: camillahaderup@spejdernet.dk

Forplejning:

Hver Gruppe, Klan eller enkeltpersoner står for egen forplejning. Det vil være muligt at handle via. Bilka To-Go før og under lejren. Hvis man er afsted som enkeltperson kan man evt. kontakte Camilla (Ansvarlig for Roverlejren) og blive sat sammen med andre i Roverlejren. 

Rovercafeen:

I samlingsteltet på Roverlejren ligger Rovercafeen. Rover cafeen har åben hver dag kl. 20-23 og er tænkt som et sted hvor man kan mødes og nyde hinandens selskab, spille spil, bage snobrød omkring cafebålet osv. Det er også her vi afholder Roverbanko, Roverbanket og diverse fælles informationer vil være at finde.

Alkohol:

Personer over 18 år må nyde alkohol i Roverlejren på Frodes mark, efter kl. 20.00 – Samt torsdag d. 18/7-2024 efter kl. 17.00 i forbindelse med Roverbanketten, der afholdes i Roverlejren på Frodes mark.

Roverbanket – D. 18/7-2024

Årets tema er Dinosaurer. Så sæt fantasien løs når der skal vælges kostume. Er du urmenneske eller dinosaur? Måske en arkæolog? Eller opdagelsesrejsende fra fremtiden? Vi er så spændte på at se hvad I finder på. Vi skal nok stå klar med et brag af en fest, der får dig til at føle du er tilbage i en tid hvor dinosaurerne herskede. Og selvfølgelig! Ingen Roverbanket på Thoup Hede uden Jens Varmløse, som har lovet at stå klar på scenen kl. 20.00, med musik, fællessang og de bar stadig øl ind!

Banketten bliver afhold i samlingsteltet i Roverlejren. Ved ankomst til Ås-lejren får alle banketdeltagere udleveret armbånd. Dette armbånd er jeres billet til Roverbanketten.

Det er selvfølgelig også muligt at deltage i Roverbanketten, hvis du er en af de uheldige der ikke har mulighed for at komme med på Ås-lejren. Men rigtig gerne vil med til denne ene begivenhed. Alle er velkommen.

Roveraktiviteter:

Alle Grupper og Klaner i Roverlejren får tildelt en aktivitetsperiode i løbet af lejren, hvor de skal stå for en aktivitet for hele Roverlejren. Aktivitetsperioderne ligger om formiddagen og om eftermiddagen, og har en varighed på ca. 2 timer. Aktiviteterne skal så vidt muligt være forberedt hjemmefra. Aktivitetseksempler: Rundboldsturnering, Lave/flyve med drager eller Kodeløb. Lav gerne aktiviteter der afspejler Ås-lejrens overordnede tema Elementerne: Ild, vand, jord og vind.

Fællesdag:

Alle lejrpladser laver en aktivitet ved egen lejrplads. Om formiddagen afholdes den ene halvdel af lejrens aktiviteter, hvor den anden halvdel er på besøg. Om eftermiddagen skifter de 2 halvdele. På denne måde for alle mulighed for at besøge hele lejren og prøve aktiviteter. De enkelte lejrpladser i Roverlejren laver på samme måde hver deres aktivitet og deltager alle i fællesdagen sammen med hele Ås-lejren.

Bil-o-løb mandag d. 15/7.

Alle hold skal medbringe egen bil. For at vi bruger så få biler som muligt bestræber vi os på at der sidder 5 personer i hver bil, det er selvfølgelig også en mulighed at gå sammen og lave blandede hold.

Mere information kommer senere.

 

Program for Roverugen

Pris:

Deltagelse hele ugen 925 kr. + mad

Deltagelse enkelte dage – dagspris: 150 kr. + mad 

Tilmelding til roverlejren:

I skal tilmelde jer i tilmeldingen “Roverlejr” (kræver login). Ønsker I en T-shirt skal den bestilles i tilmeldingen “T-shirt bestilling”

Roverbanketten skal tilmeldes i tilmeldingen “Roverbanket” (kræver login) og er kun for personer på 18+ år

Man kan med fordel logge ind når man skal tilmelde sig de forskellige ting. På den måde vil alle oplysninger fra medlemssystemt automatisk blive flyttet over i jeres tilmelding. Har man ikke login til medlemssystemet, så kan man kontakte medlemsservice@spejdernet.dk  for at få et midlertidig login som kan bruges ved Ås-lejren.

Enkelte tilmeldinger kræver login og andre gør ikke. Fordelen ved at man bruger login, er også at man kan gå ind og rette i ens egen tilmelding frem til 30. april 2024

Giver tilmeldingen anledning til spørgsmål, så er I meget velkommen til at kontakte styregruppen HER  

Roverbanket:

Vi har 120 billetter i forsalg og få billetter til salg på lejren, så skynd jer at tilmelde jer med det samme.

Pris (lejr deltagere): 230 kr.

Pris (Kun roverbanket og eftersalg): 280 kr.